OpenOffice.org er den gratis, fri og komplette kontorpakke, som bruges af mange millioner verden over, og som danske kommuner og virksomheder i stigende grad indfører.
OpenOffice.org er Open Source, hvilket blandt andet betyder, at det ikke kun er ét firma, som udvikler på kontorpakken, og som ejer hele koden, men at der er mange virksomheder og privatpersoner verden over, der bidrager til kontorpakken.
Som kommune eller virksomhed har man brug for et sted at hente support samt få udviklet ønsker om funktionalitet til OpenOffice, og det kan man hos Magenta, der supporterer, rådgiver og udvikler i OpenOffice.
OpenOffice som alternativ til de traditionelle kontorpakker
OpenOffice er en komplet kontorpakke, og den kan derfor erstatte de traditionelle kontorpakker i kommunen, på skolerne eller i virksomheden. Der er meget høj kompatibilitet mellem OpenOffice og Microsoft Office, og man kan åbne og gemme alle gængse dokumentformater i OpenOffice, herunder .doc, .docx, .pdf, .pst, .xsl, .xslx m.fl.
OpenOffice indeholder:
Writer – Til almindelig samt avanceret tekstbehandling. Kan erstatte Microsoft Office.
Calc – Omfattende regneark med mange funktioner. Kan erstatte Microsoft Excel.
Impress – Præsentationer med Impress. Kan erstatte Microsoft Powerpoint.
Draw – Et vektorbaseret program til tegning, diagram og layout. Kan erstatte Microsoft Publisher.
Base – Databaseprogram. Kan erstatte Microsoft Access.
Supplér OpenOffice-pakken med e-mailprogrammet Thunderbird som erstatning for Microsoft Outlook.
OpenOffice over for Microsoft Office
Selv om de to kontorpakker i mere end 90% af tilfældene kan nøjagtig det samme, så er der alligevel nogle forskelle. OpenOffice kan for eksempel ikke håndtere Microsofts VB script, som i stedet gemmes som kommentarer, og der kan være andre særlige og specielle funktioner, som findes i en af de to kontorpakker.
Omvendt har OpenOffice en række funktioner, som normalt ikke findes i de kontorpakker, der benyttes af flertallet.
Funktioner unikke for OpenOffice:
Du kan eksportere dine dokumenter til PDF med ét klik uden at installere særlige ekstraprogrammer
Du kan åbne PDF-dokumenter fra andre OpenOffice brugere og redigere direkte i dem som et normalt dokument
OpenOffice har ordfuldførelse, som foreslår at fuldføre lange ord, du har skrevet tidligere i teksten
OpenOffice kan, ligesom browseren Firefox, suppleres med masser af gratis udvidelser, der hentes online
Du kan frit og gratis hente ordbøger for flere end 40 sprog
Du kan underskrive alle dine dokumenter med digital signatur
OpenOffice gemmer som standard i det åbne dokumentformat ODF
… Og meget mere
Support og ønsker til udvikling
Benytter man OpenOffice som privatperson, og har man brug for hjælp, kan man benytte det fremragende online supportforum, der drives af de mange danskere, der frivilligt bidrager til OpenOffice-udviklingen.
Er man derimod en kommune eller virksomhed, og har man brug for en forpligtende supportaftale eller her-og-nu-hjælp, kan man kontakte Magenta og få en aftale. Magenta er Danmarks mest erfarne OpenOffice-leverandør, og vi har rådgivet, supporteret og implementeret OpenOffice hos flere kommuner og virksomheder.
Magenta udvikler også udvidelser til OpenOffice, så savner du en bestemt funktion i OpenOffice, kan dette programmeres hos Magenta. Kontakt os for nærmere information.